Først og fremmest skal du sende en ansøgning på den lejlighed eller rækkehus, du er interesseret i. Herefter vil du blive kontaktet af vores udlejningsafdeling, som enten tilbyder dig en fremvisning, eller informerer dig om, at fremvisningen er fyldt op.
Er du blevet inviteret med til en fremvisning, mødes du med vores Vidar-medarbejder ved ejendommen. Medarbejderen vil informere dig om, hvad du skal gøre, såfremt du er interesseret i at leje lejligheden.
Hvis der efter fremvisningen er flere, der ønsker at leje lejemålet, vil der blive trukket lod. Den nye lejer vil blive kontaktet med henblik på udarbejdelse af lejekontrakt, og de øvrige vil få besked om at lejligheden er udlejet.
Hos Vidar Ejendomme har vi valgt ikke at arbejde med ventelister. Dette har vi valgt for, at alle har en lige stor chance for at få en bolig hos os. Det er heller ikke muligt at reservere en bolig.
Hos Vidar ejendomme er det gratis at søge en bolig og få udarbejdet en lejekontrakt. Vi er ærlige fra start, og der er ikke noget, der står med småt hos os.
Hos Vidar Ejendomme vil du som udgangspunkt overtage din nye lejebolig med nymalet vægge og ny slebne gulve.
Hvis dette ikke er tilfældet, vil det blive anført i annoncen.
Når du modtager din lejekontrakt, vil du samtidig blive indkaldt til et indflytningssyn. Her vil du få overdraget dine nøgler og der vil blive udarbejdet en indflytningsrapport, som du vil modtage efter synet.
Fra nøgleoverdragelsen har du 14 dage til at fremsende evt. fejl og mangler i boligen. Du vil modtage et link til brug herfor.
Ved betaling af din husleje er der mulighed for at tilmelde sig til automatisk betaling via PBS-aftale (Betalingsservice). Det sikrer en rettidig betaling hver måned. Det er vigtigt at huske, at betalingen skal ske til tiden.
Sammen med din lejekontrakt modtager du et indbetalingskort, som indeholder alle nødvendige oplysninger til at tilmelde dig PBS-aftalen. Hvis du ikke tilmelder dig PBS, sender vi et indbetalingskort få dage før den første i måneden, hvor din husleje, aconto opkrævninger forfalder til betaling.
Det er ikke muligt at tilføje ekstra navne til en eksisterende lejekontrakt. Det er kun muligt at fraskrive lejere fra lejekontrakten ved hjælp af en allonge. Hvis I er flere, der skal bo sammen, anbefaler vi altid, at alle beboere står på den oprindelige lejekontrakt, når den udarbejdes.
Er du på udkig efter en p-plads i dit område? Tjek her
Hvis du skal søge om boligstøtte eller ønsker at beregne din boligstøtte, kan du klikke her.
Såfremt du oplever problemer eller har spørgsmål til boligstøtte, skal du kontakte din kommune.
Hvis du ikke ønsker at modtage reklamer, kan du afmelde dig her.
Såfremt du oplever problemer eller har spørgsmål til reklamer, skal du kontakte FK Distribution.
I de fleste boliger har lejer den indvendige vedligeholdelsespligt af sin lejebolig, og udlejer har den udvendige vedligeholdelsespligt. Der kan dog være undtagelser og du skal derfor tjekke, hvad der er aftalt i din lejekontrakt.
Lås og nøgler er dit ansvar i henhold til din lejekontrakt. Hvis du har mistet din nøgle, skal du straks meddele det til din administrator. Administratoren sørger for at sende en opgave til en låsesmed for at håndtere omkodning eller udskiftning af låsen.
Hvis du f.eks. har låst dig ude, skal du selv kontakte en låsesmed for at få hjælp til låse op. Bemærk: Omkostninger til oplukning, omkodning og eventuelle nye nøgler er for egen regning.
Kontakt os, hvis du har yderligere spørgsmål.
Du skal altid kontakte din administrator, så snart du har konstateret fejl i dit lejemål. Hvis dit toilet løber, kan du se denne vejledning og se, hvordan du midlertidigt kan lukke for vandet. Vi sørger for, at der hurtigst muligt kommer en håndværker ud og kigger på det.
I de fleste lejemål opkræves et a conto varmebidrag sammen med din husleje til dækning af din andel af ejendommens udgifter til opvarmning. For flere ejendommes vedkommende gælder dette ligeledes så vidt angår ejendommens udgifter til vand.
Én gang årligt opgøres forbruget i et forbrugsregnskab, hvor udgiften modregnes i det indbetalte a conto beløb. Regnskabsperioden fremgår af lejekontrakten.
Forbrugsregnskaberne sendes ud til lejerne 3-4 måneder efter regnskabets afslutning. Efterbetaling-/tilbagebetaling afregnes automatisk med huslejen.
Forbrugsregnskaberne sendes også ud til fraflyttende lejer, hvorfor det er vigtigt, at fraflyttende lejer meddeler eventuelle adresse ændringer.
Det vil altid fremgå af boligannoncen, om husdyr er tilladt i lejeboligen. Hvis husdyr er tilladt, skal du søge om en husdyrstilladelse hos os, før du anskaffer dig et kæledyr. Manglende gyldig husdyrstilladelse kan medføre en opsigelse af dit lejemålet.
Hvis der måtte opstå akutte situationer udenfor Vidar Ejendommes normale åbningstid, vil du være nødsaget til at kontakte relevante håndværker/myndigheder. Vi gør opmærksom på, at i akutte situationer vil du som udgangspunkt skulle lægge ud for håndværkers regning, indtil årsagen for skaden er fundet. Derudover skal nødudkaldet til håndværker vurderes til at være af akut karakter.
Eksempel på ikke akutte situationer er toilet der løber, vandhane drypper, manglende vand i toilet mm.
Ønsker du at opsige dit lejemål, skal dette ske skriftligt og sendes til din administrator ud fra de frister, som fremgår af din lejekontrakt.
Ofte vil opsigelsesfristen være løbende måned + 3 måneder. Vær opmærksom, på at lejemålet i de fleste tilfælde skal fraflyttes ca. 14 dage før udløbet af opsigelsesperioden, således at lejemålet kan istandsættes, inden en ny lejer flytter ind – Se §11 i din lejekontrakt for nærmere information.
Ønsker du at fraflytte før end den i lejekontrakten anførte frist, skal du meddele dette til din administrator i din opsigelse, hvorefter vi vil gøre vores bedste for at genudleje dit lejemål hurtigst muligt. Såfremt at dit lejemål ikke bliver udlejet, hæfter du for hele opsigelsesperioden.
I din opsigelse skal du informere os om følgende: Din nuværende adresse og din ønskede fraflytningsdato.
Obs. Hvis I er flere der står på lejekontrakten, skal én af jer sende opsigelsen, og lejemålets øvrige beboere skal bekræfte opsigelsen pr. mail til administratoren.
Du kan opsige gennem denne formular eller ved at sende en mail
Ved fraflytning vil din administrator foretage et fraflytningssyn. Her vil lejemålet blive gennemgået for eventuelle istandsættelse. På baggrund af flyttesynet vil eventuelle mellemværende afregnes gennem depositummet. Du vil modtage flytteafregning 6-8 uger efter dit syn, såfremt vi har modtaget alle regningerne fra håndværkerne.
Ifm. fraflytning skal du sørge for at have læst din lejekontrakt samt den bekræftelse du har modtaget efter din opsigelse grundigt igennem for at se, hvordan du skal aflevere dit lejemål op til fraflytningssynet. Du vil blive skriftligt indkaldt til dit fraflytningssyn med minimum 7 dages varsel. Ved fraflytningssynet vil boligen blive gennemgået for punkter, der skal istandsættes. Der vil blive udarbejdet en fraflytningssrapport, som du vil modtage en kopi af efter synet. Til fraflytningssynet skal du aflevere samtlige nøgler til boligen til udlejer.
Hos Vidar Ejendomme benytter vi os kun af eksterne håndværkere, når boligerne skal istandsættes ved fraflytning. Håndværkerne istandsætter boligerne ud fra den fraflytningsrapport, der udarbejdes ved dit fraflytningssyn.
Vi forsøger at være så gennemsigtige som mulige, hvorfor du vil modtage kopi af samtlige fakturaer fra håndværkerne i forbindelse med din flytteafregning.
Vidar Ejendomme udlejer boliger I de fleste byer, alt fra Aarhus til København
Kontorets telefontider:
Mandag – torsdag 09:00 – 15:00
Fredag 09:00 – 14:00
Telefonen er lukket hver dag kl. 12.00 – 12.30
Kontorets åbningstider:
Mandag – torsdag 08:00 – 16:00
Fredag 08:00 – 14:00
Copyright © Vidar Ejendomme